Dynamics 365 platform integrationer på tværs af eksisterende systemlandskab
I samarbejde med Rambøll har vi videreudviklet på deres allerede eksisterende Dynamics 365 platform, for at optimere arbejdsprocesser samt videregive data til andre kernesystemer i deres systemlandskab.
Udfordringen
Rambøll havde brug for at skabe forbindelser mellem deres Dynamics platform og deres interne systemer, for at optimere de daglige arbejdsgange i Dynamics 365. Målet med projektet var at mindske den manuelle proces i at indtaste samme information ind i flere systemer som medarbejder.
Integrationer til og fra Dynamics 365 CRM
Dynamics 365 CRM er en af Rambølls kernesystemer, som har kunden i fokus. Vi har hjulpet Rambøll med at dele data til og fra Dynamics 365 med andre kernesystemer i Rambølls systemlandskab. Dette sker ved at eksekvere funktionalitet på de forskellige aktioner, som en Rambøll medarbejder kan udføre i systemet såsom ændring af felter eller relationer. Når disse aktioner forekommer, vil Dynamics 365 CRM nu videresende relevant data til omliggende systemer, hvilket forbygger uoverensstemmelser og fjerner manuelle operationer som opdatering af flere systemer. For at data kan tilgås og manipuleres udefra i Dynamics 365 universet, kræver det en vis opsætning. Vi hjalp med at få dette op at stå samt lave konfigurationer til indgående kald, der gjorde det nemmere for udviklere at interagere med platformen.
Excellent solutions were provided and also alternative approaches were provided to existing solutions we have in place.
— Lisa Waghorne, Rambøll, Business Consultant team manager
Dynamics 365 videreudvikling
Vi har i samarbejde med Rambøll hjulpet med at konfigurere udseende af diverse formularer samt optimeret brugervenligheden af Dynamics 365 systemet. Vi stræber efter at bygge og konfigurere så meget som muligt ved brug af standardplatformen, for ikke at gemme kompliceret funktionalitet i hjørnerne af systemet. Ved komplekse opgaver er det dog i de fleste tilfælde nødvendigt at udvikle skræddersyet funktionalitet, der eksekverer på klient- og serversiden. I tilfælde af fejl eller ukendt opførsel i systemet, hjælper vi med at finde årsagen og rette det til.
Fejlhåndtering og alarmer
I tilfælde af integrationsfejl såsom systemnedbrud, vil systemadministratorer blive informeret og alarmeret omgående. Næste gang integrationen kører, vil der forekomme en komplet synkronisering af alle felter for at sikre, at systemerne er synkroniserede.
Data rapportering
Rambøll analyserer og rapporterer på deres data, hvilket gør det nødvendigt at identificere og relatere data på tværs af deres kernesystemer. Vi har hjulpet med at implementere en løsning, der sørger for at data kan identificeres på tværs af systemerne.
Vil du vide mere?
Så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os til en uforpligtende snak.