Cloud løsninger
Time-to-market og fleksibilitet er primære fokuspunkter for enhver virksomheds digitale proces og dennes chance for digital succes. Disse punkter får mange virksomheder til at vende blikket mod cloud løsninger - med rette. Cloud’en fjerner en masse kompleksitet og tilfører samtidig en stor grad af fleksibilitet til mange aspekter af udvikling og vedligeholdelse af IT-løsninger.
Hvad er “skyen”?
Cloud, eller skyen på dansk, refererer til konceptet cloud computing, som kan koges ned til on-demand tilgængelighed af IT-ressourcer. Disse ressourcer kan være alt fra simpel datalagring til mere avanceret brug af regnekraft eller services - cloud computing dækker over en bred vifte af aspekter. Kendetegnende for cloud computing aspekter er at disse ikke kræver direkte håndtering fra brugeren. Selve skyen stilles til rådighed af mange firmaer heriblandt Microsoft, Google og Amazon. Der er stor sandsynlighed for, at du og jeres organisation allerede i dag gør brug af skyen, da mange IT-løsninger i dag leveres som netop cloud services. Der findes mange former for cloud services heriblandt to meget brugte:
- PaaS (Platform as a Service) - giver kunder mulighed for at levere, køre og administrere blandt andet computer platforme uden kompleksiteten i at bygge og vedligeholde infrastrukturen, der typisk er forbundet med dette - eksempelvis Microsoft Azure
- SaaS (Software as a Service) - en tjeneste gjort tilgængelig for brugere via internettet. Dette kunne eksempelvis være mail, kalender og Office tjenester såsom Microsoft Office 365.
Hvorfor bruge cloud services?
Som organisation skal man naturligvis overveje, hvilken type løsning man efterspørger og herefter afveje de forskellige løsningsmuligheder for at finde frem til den, der skaber maksimalt værdi. I sådan en overvejelsesproces er der mange aspekter at medregne såsom nuværende IT-processer og kompetencer. Med cloud services kan en organisation tilegne sig fordele, såsom adgang til sofistikeret infrastruktur og applikationer:
-
Platforme som for eksempel Microsoft Azure bliver vedligeholdt af eksperter, hvilket sikrer oppetid, sikkerheden og den generelle sundhed af infrastrukturen. Dette frigør ressourcer til mere værdiskabende aktiviteter samt reducerer omkostninger, da serverne ikke længere skal indkøbes og vedligeholdes.
-
Pay-as-you-go: De fleste cloud services kan skaleres op og ned efter behov, hvilket gør det muligt at minimere udgifterne til de forskellige services samt give en stor fleksibilitet i forhold til skalering. Dermed kan man komme i gang uden større omkostninger sammenlignet med egne servere. Yderligere tilbyder de fleste steder samtidig også en gratis prøveperiode.
-
Tilgængelighed: Med en cloud service applikation vil brugeren kunne tilgå denne samt data fra alle lokationer, såfremt der er adgang til internettet. Dette giver stor fleksibilitet i forhold til samarbejde på tværs af geografiske lokationer.
-
Backup: Med data gemt i skyen kan backups foretages simpelt og på en pålidelig måde. De fleste cloud udbydere tilbyder gode backup funktioner herunder automatiske backups. Backups bliver samtidig også mere pålidelige, da en cloud udbyder kan flytte data til andre servere, i tilfælde af at en server skulle fejle, hvorimod en fejlende lokal server kan være katastrofalt.
Hvordan kan vi hjælpe?
Hos Fluxer har vi gode erfaringer med cloud services og har med succes udviklet løsninger udelukkende hosted i Microsoft Azure. Dette gælder en bred vifte af applikationer med varierende kompleksitet. Dette kan være en API integration til automatisering af arbejdsgange, til komplette skræddersyede løsninger designet og bygget fra bunden op efter kundens ønsker. At valget er faldet på at hoste disse som en cloud service er bestemt i samarbejde med kunden og dennes erfaring med blandt andet vedligehold af infrastrukturen bag sådanne løsninger. Samtidig giver dette kunden en billig indgang til applikationerne, da der ikke længere er brug for egne datacentre eller intern IT-afdeling. Azure giver kunden et enkelt overblik og udgifter samt ukomplicerede muligheder for at skalere netop deres applikation.
Står I overfor udfordringer med cloud services eller vil I vide mere om, hvordan vi kan føre jer mod digital succes med eller uden cloud services, så tøv endelig ikke med at kontakte os.
Vil du vide mere?
Så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os til en uforpligtende snak.